Skattetrykket

Skatter og sociale bidrag i procent af BNP, 2024. Grafik: CollectiveTimes. Data: Eurostat, opdateret 21. juli 2026.

Hvad viser tallene?

Den 31. oktober 2025 offentliggjorde EU's statistikkontor, Eurostat, at skattetrykket i EU steg fra 39,9 procent af BNP i 2023 til 40,4 procent i 2024. Danmark lå højest med 45,8 procent, foran Frankrig med 45,3 og Belgien med 45,1. Lavest lå Irland med 22,4, Rumænien med 28,8 og Malta med 29,3 procent. Eurostat, 31. oktober 2025

Siden er tallene blevet justeret. I Eurostats data, senest opdateret den 21. juli 2026, er Danmarks skattetryk for 2024 45,5 procent og stadig det højeste i EU. EU-gennemsnittet er 40,3 procent. Det første tal for Danmark i 2025 er 45,1 procent. Eurostats data

Skattetrykket viser, hvor stor en del af landets samlede produktion (BNP), der bliver opkrævet som skatter, afgifter og sociale bidrag. Det siger ikke, hvad den enkelte betaler i skat, og heller ikke, hvad borgerne får for pengene.

Landene betaler også for velfærden på forskellige måder. I Tyskland kom sociale bidrag, fx til pension og sygesikring, i 2024 op på 17,5 procent af BNP og i Frankrig 16,5 procent. I Danmark var det 0,7 procent. Her betales det meste over skatten, og det trækker det danske skattetryk op. Eurostats data

Danmarks Statistik: 44,1 procent i 2025

Danmarks Statistik opgør skattetrykket lidt anderledes end Eurostat og kommer frem til lavere tal: 44,1 procent i 2025 og 44,4 procent i 2024. Forskellen skyldes bl.a., at Eurostat også tæller frivillige sociale bidrag med. Danmarks Statistik, tabel SKTRYK

Set over 50 år er niveauet bemærkelsesværdigt stabilt. Skattetrykket var 39,8 procent i 1971 og har siden midten af 1980'erne ligget omkring 45 procent. Det højeste tal var 50,0 procent i 2014. Danmarks Statistik, tabel SKTRYK

Skattetrykket kan svinge, uden at nogen har ændret skattesatserne. Den største kilde til udsving er skatten på pensionsafkast, som følger aktiemarkederne. I Økonomisk Redegørelse fra august venter regeringen et skattetryk på 45,1 procent i 2026 og 44,0 procent i 2027. Skønnet for indtægterne fra pensionsafkastskatten i 2026 blev opjusteret med ca. 43,5 mia. kr. i forhold til maj, fordi pensionskassernes formue er steget. Økonomisk Redegørelse, august 2026

Hvad mener partierne?

Vi har gennemgået partiernes udspil fra valget den 24. marts 2026, regeringsgrundlaget og senere udtalelser. Vi har ikke fundet et parti, der har sat et procenttal på, hvor højt skattetrykket skal være. Til gengæld viser deres planer tydeligt, hvilken vej de vil. Beløbene er partiernes egne og er ikke regnet efter samme metode, så de kan ikke uden videre sammenlignes. Vi har ikke selv interviewet partierne.

Regeringen (Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre) vil afskaffe mellemskatten og toptopskatten, sænke selskabsskatten med 3 procentpoint over tre år, halvere momsen på fødevarer og fjerne den helt på frugt og grønt. Det skal blandt andet betales ved at holde beløbsgrænserne i skattelovene fast i to år, lægge et loft over rentefradraget, beholde chokolade- og sukkerafgiften og hæve boafgiften med 15 procentpoint for boer over 10 mio. kr. Regeringsgrundlaget, juni 2026

Ifølge en beregning fra den borgerlige tænketank CEPOS får en arbejderfamilie 8.700 kr. i skattelettelser om året, mens en direktørfamilie får 16.400 kr. Statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte grundlaget "både balanceret, og retfærdig". SF's formand Pia Olsen Dyhr sagde om momsnedsættelsen: "Det er en kæmpe skattelettelse." DR, 3. juni 2026

Socialdemokratiet gik til valg på en formueskat på 0,5 procent af formuer over 25 mio. kr. SF foreslog 0,5 procent over 10 mio. kr. Formueskatten kom ikke med i regeringsgrundlaget. Dansk Industri om partiernes forslag Radikale Venstre og Moderaterne var imod en formueskat. Radikales leder Martin Lidegaard sagde i valgkampen, at forslaget "nærmer sig landsskadelig virksomhed". Dansk Erhverv, 18. marts 2026

Enhedslisten støtter regeringen, men vil ikke stemme for dens skattelettelser. I valgkampen foreslog partiet en formueskat på 1 procent af formuer over 35 mio. kr. "Enhedslisten kommer ikke til at lægge stemmer til de her skattelettelser, så hvis det skal gennemføres, så skal regeringen ud at finde flertal med nogen andre partier," sagde Enhedslistens Pelle Dragsted. DR, 3. juni 2026 Dansk Industri

Venstre, Liberal Alliance og Konservative lavede i maj et fælles grundlag for en borgerlig regering, som ikke blev til noget. Det ville blandt andet fjerne mellemskatten, sænke elafgiften permanent til EU's minimum, sænke selskabsskatten fra 22 til 20 procent og sænke momsen på fødevarer. Ritzau, 19. maj 2026

Liberal Alliance vil inden for fire år sikre, at "ingen skal betale over halvdelen af den sidst tjente krone i skat". På længere sigt er målet højst 40 procent. Partiet vil gøre de første 5.000 kr. om måneden skattefri, sænke selskabsskatten til 18 procent og betale for det blandt andet ved at skære i antallet af administrativt ansatte i stat og regioner. Liberal Alliance: En frisk start

Det Konservative Folkeparti foreslog i valgkampen lettelser i skatter og afgifter for 34 mia. kr. om året, bl.a. en selskabsskat på 17 procent. TV 2, februar 2026

Dansk Folkeparti vil i sin 2030-plan fjerne arveafgiften, genindføre håndværkerfradraget og lempe registreringsafgiften. Samtidig vil partiet rulle planlagte topskattelettelser tilbage. Dansk Folkepartis 2030-plan

Danmarksdemokraterne skriver i deres finanslovsudspil for 2026, at de har "foreslået et reelt skattestop". De vil afskaffe en række afgifter og sænke momsen på fødevarer med 5 procent. Danmarksdemokraternes finanslovsudspil

Vi har ikke fundet aktuelle og konkrete skatteudspil fra Alternativet og Borgernes Parti, som vi har kunnet kontrollere.

Hvad sker der nu?

Regeringen fremsatte sit forslag til finanslov for 2027 den 9. oktober, og nu begynder forhandlingerne. Ifølge regeringsgrundlaget skal momsen på fødevarer sænkes, "så hurtigt, det teknisk er muligt". Et konkret lovforslag med en dato er ikke fremsat endnu. Finansministeriet Regeringsgrundlaget