Versionshistorik

Christiansborg i København. Arkivfoto, 16. august 2017. Foto: Colin / Wikimedia Commons, CC BY-SA 4.0.

Status: Regeringen vil have dagen tilbage i 2030

Store bededag er fortsat en almindelig arbejdsdag. Regeringens lovprogram for 2026/27 varsler et lovforslag i februar 2027 om at genindføre den som helligdag fra 2030. Et lovprogram er en plan for kommende lovforslag, ikke en vedtaget lov. Beskæftigelsesministeriets lovprogram

Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre aftalte i juni at genindføre dagen. Forudsætningen var, at der først skulle skabes ekstra beskæftigelse svarende til den virkning, afskaffelsen blev tillagt. På pressemødet den 2. juni sagde regeringen, at den forventede at opfylde det frem mod 2030. Statsministeriets pressemøde

I oktober er diskussionen også blevet et spørgsmål om løn. News Øresund skrev den 9. oktober, med henvisning til DR, at økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr forventer, at lønkompensationen for den afskaffede helligdag forsvinder. Mediet beskriver en plan om at indarbejde ændringen i private overenskomster i 2028 og offentlige i 2029. Det er ministerens beskrevne plan; de endelige regler skal stadig læses i lovforslaget og aftalerne. News Øresund

Hvorfor er det en økonomisk sag?

Den tidligere SVM-regering begrundede afskaffelsen med mere arbejde og bedre mulighed for at finansiere forsvaret. Lovforslagets beregninger fra 2023 anslog offentlige nettomerindtægter på 3,0 mia. kr. årligt i 2024 og 2025. Beregningen forudsatte, at tre fjerdedele af den mulige ekstra arbejdstid faktisk slog igennem. Beløbet er derfor et modelskøn fra dengang, ikke en måling af, hvor meget staten faktisk har tjent, og heller ikke en opdateret pris på genindførelse i 2030. Lovforslagets økonomiske bemærkninger

For ansatte med fast løn giver den gældende lov et tillæg på 0,45 procent af årslønnen, når arbejdstiden øges som følge af afskaffelsen. Ved en årsløn på 400.000 kr. svarer det til 1.800 kr. før skat om året. Timelønnede får den aftalte løn for almindelige arbejdsdage ved arbejde på dagen, eventuelt med særskilte aftalte tillæg. Eksemplet er vores regnestykke; det er ikke en individuel lønberegning. Den gældende lov, §§ 3–4

Det centrale valg er dermed både fælles fritid, løn og statens økonomi. En helligdag betyder heller ikke, at alle kan holde fri: eksempelvis sundhedsvæsen og andre funktioner skal fortsat bemandes.

Hvad mener partierne?

Vi har sammenfattet offentlige kilder og afstemninger, kontrolleret den 10. oktober 2026. Vi har ikke selv interviewet partierne. Et nej til et bestemt forslag om 2027 er ikke i sig selv et nej til helligdagen.

Socialdemokratiet og Moderaterne stemte for afskaffelsen i 2023, men står nu bag regeringens plan om 2030. Radikale Venstre stemte også for i 2023 og står nu bag samme plan. Afstemningen i 2023 Regeringens pressemøde

SF har arbejdet for at rulle afskaffelsen tilbage og gøre mere plads til fritid. Partiets tidsplan fra februar 2026 indeholder genindførelse. Som regeringsparti står SF nu bag planen om 2030. SF's tidsplan Regeringens pressemøde

Venstre var med til at afskaffe dagen. I februar 2026 sagde beskæftigelsesordfører Kim Valentin til RADIO IIII, at en genindførelse ville gøre danskerne fattigere. RADIO IIII, 11. februar

Dansk Folkeparti foreslog forhandlinger om genindførelse allerede fra 2027. Liberal Alliance støttede forslaget og begrundede i juni sin støtte med familiernes tid, traditioner og mindre statslig indblanding. Folketingets debat, 23. juni

Danmarksdemokraterne afsatte i sit finanslovsudspil for 2026 3,1 mia. kr. til at genindføre dagen. Det var partiets forslag, ikke den vedtagne finanslov. Danmarksdemokraternes udspil

Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet blev i Ritzau-omtalen den 11. februar beskrevet som tilhængere af genindførelse, men med uenighed mellem partierne om finansieringen. Ritzau via NB Kommune

Den seneste afstemning viser forskellen mellem at ønske dagen tilbage og at støtte en bestemt tidsplan: Den 1. oktober blev DF's forslag om 2027 forkastet med 37 for, 62 imod og 10 hverken for eller imod. DF, LA, Konservative, Danmarksdemokraterne og Borgernes Parti stemte for sammen med tre løsgængere. S, SF, M, EL, RV og Alternativet stemte imod; Venstre undlod. Afstemningen dokumenterer Borgernes Partis støtte til dette forslag, men forklarer ikke i sig selv partiets finansiering. Folketingets afstemning

Varme hveder med smør. Illustrationsfoto, 6. maj 2023. Foto: Replayful / Wikimedia Commons, CC BY-SA 4.0.

Hvordan har nyhederne flyttet sig?

I januar 2023 handlede dækningen om modstanden mod at fjerne dagen. AP beskrev fagbevægelsens underskriftsindsamling, biskoppernes kritik af manglende inddragelse og en opposition, der var enig på tværs af højre og venstre. AP, 24. januar 2023

Den 28. februar 2023 vedtog Folketinget afskaffelsen med 95 stemmer mod 68. Loven fik virkning fra 1. januar 2024. Afstemningen Loven

I februar 2026 åbnede Socialdemokratiet for en diskussion om genindførelse ved en ny regeringsdannelse. I juni blev 2030 en del af regeringens plan. Oktober-dækningen handler nu om gennemførelsen og om, hvad ansatte skal afgive i lønkompensation, når fridagen vender tilbage. Ritzau Statsministeriet News Øresund

Christiansborg i København. Arkivfoto fra 16. august 2017; billedet viser ikke afstemningen om store bededag. Foto: © User:Colin / Wikimedia Commons. CC BY-SA 4.0. Nedskaleret; ikke beskåret.

Status: Regeringen vil have dagen tilbage i 2030

Store bededag er fortsat en almindelig arbejdsdag. Regeringens lovprogram for 2026/27 varsler et lovforslag i februar 2027 om at genindføre den som helligdag fra 2030. Et lovprogram er en plan for kommende lovforslag, ikke en vedtaget lov. Beskæftigelsesministeriets lovprogram

Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre aftalte i juni at genindføre dagen. Forudsætningen var, at der først skulle skabes ekstra beskæftigelse svarende til den virkning, afskaffelsen blev tillagt. På pressemødet den 2. juni sagde regeringen, at den forventede at opfylde det frem mod 2030. Statsministeriets pressemøde

I oktober er diskussionen også blevet et spørgsmål om løn. News Øresund skrev den 9. oktober, med henvisning til DR, at økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr forventer, at lønkompensationen for den afskaffede helligdag forsvinder. Mediet beskriver en plan om at indarbejde ændringen i private overenskomster i 2028 og offentlige i 2029. Det er ministerens beskrevne plan; de endelige regler skal stadig læses i lovforslaget og aftalerne. News Øresund

Hvorfor er det en økonomisk sag?

Den tidligere SVM-regering begrundede afskaffelsen med mere arbejde og bedre mulighed for at finansiere forsvaret. Lovforslagets beregninger fra 2023 anslog offentlige nettomerindtægter på 3,0 mia. kr. årligt i 2024 og 2025. Beregningen forudsatte, at tre fjerdedele af den mulige ekstra arbejdstid faktisk slog igennem. Beløbet er derfor et modelskøn fra dengang, ikke en måling af, hvor meget staten faktisk har tjent, og heller ikke en opdateret pris på genindførelse i 2030. Lovforslagets økonomiske bemærkninger

For ansatte med fast løn giver den gældende lov et tillæg på 0,45 procent af årslønnen, når arbejdstiden øges som følge af afskaffelsen. Ved en årsløn på 400.000 kr. svarer det til 1.800 kr. før skat om året. Timelønnede får den aftalte løn for almindelige arbejdsdage ved arbejde på dagen, eventuelt med særskilte aftalte tillæg. Eksemplet er vores regnestykke; det er ikke en individuel lønberegning. Den gældende lov, §§ 3–4

Det centrale valg er dermed både fælles fritid, løn og statens økonomi. En helligdag betyder heller ikke, at alle kan holde fri: eksempelvis sundhedsvæsen og andre funktioner skal fortsat bemandes.

Hvad mener partierne?

Vi har sammenfattet offentlige kilder og afstemninger, kontrolleret den 10. oktober 2026. Vi har ikke selv interviewet partierne. Et nej til et bestemt forslag om 2027 er ikke i sig selv et nej til helligdagen.

Socialdemokratiet og Moderaterne stemte for afskaffelsen i 2023, men står nu bag regeringens plan om 2030. Radikale Venstre stemte også for i 2023 og står nu bag samme plan. Afstemningen i 2023 Regeringens pressemøde

SF har arbejdet for at rulle afskaffelsen tilbage og gøre mere plads til fritid. Partiets tidsplan fra februar 2026 indeholder genindførelse. Som regeringsparti står SF nu bag planen om 2030. SF's tidsplan Regeringens pressemøde

Venstre var med til at afskaffe dagen. I februar 2026 sagde beskæftigelsesordfører Kim Valentin til RADIO IIII, at en genindførelse ville gøre danskerne fattigere. RADIO IIII, 11. februar

Dansk Folkeparti foreslog forhandlinger om genindførelse allerede fra 2027. Liberal Alliance støttede forslaget og begrundede i juni sin støtte med familiernes tid, traditioner og mindre statslig indblanding. Folketingets debat, 23. juni

Danmarksdemokraterne afsatte i sit finanslovsudspil for 2026 3,1 mia. kr. til at genindføre dagen. Det var partiets forslag, ikke den vedtagne finanslov. Danmarksdemokraternes udspil

Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet blev i Ritzau-omtalen den 11. februar beskrevet som tilhængere af genindførelse, men med uenighed mellem partierne om finansieringen. Ritzau via NB Kommune

Den seneste afstemning viser forskellen mellem at ønske dagen tilbage og at støtte en bestemt tidsplan: Den 1. oktober blev DF's forslag om 2027 forkastet med 37 for, 62 imod og 10 hverken for eller imod. DF, LA, Konservative, Danmarksdemokraterne og Borgernes Parti stemte for sammen med tre løsgængere. S, SF, M, EL, RV og Alternativet stemte imod; Venstre undlod. Afstemningen dokumenterer Borgernes Partis støtte til dette forslag, men forklarer ikke i sig selv partiets finansiering. Folketingets afstemning

Varme hveder med smør. Illustrationsfoto fra 6. maj 2023. Foto: Replayful / Wikimedia Commons. CC BY-SA 4.0. Uændret.

Hvordan har nyhederne flyttet sig?

I januar 2023 handlede dækningen om modstanden mod at fjerne dagen. AP beskrev fagbevægelsens underskriftsindsamling, biskoppernes kritik af manglende inddragelse og en opposition, der var enig på tværs af højre og venstre. AP, 24. januar 2023

Den 28. februar 2023 vedtog Folketinget afskaffelsen med 95 stemmer mod 68. Loven fik virkning fra 1. januar 2024. Afstemningen Loven

I februar 2026 åbnede Socialdemokratiet for en diskussion om genindførelse ved en ny regeringsdannelse. I juni blev 2030 en del af regeringens plan. Oktober-dækningen handler nu om gennemførelsen og om, hvad ansatte skal afgive i lønkompensation, når fridagen vender tilbage. Ritzau Statsministeriet News Øresund

Det skal vi undersøge videre

Vi mangler en opdateret offentlig beregning af prisen i 2030 og dokumentation for den ekstra beskæftigelse, regeringen vil bruge som forudsætning. Vi skal også følge lovforslaget og overenskomsterne: Hvordan fjernes løntillægget, hvad sker der med helligdagstillæg, og hvilke ansatte får i praksis fri?