Version 1 · 12. okt 2026 kl. 15:43 · Versionshistorik
100.000 forkerte ejendomsvurderinger – skal boligskatten bygge på salgsprisen i stedet?
Omkring 100.000 ejerlejligheder har fået en forkert ejendomsvurdering, og Vurderingsstyrelsen kendte til fejlen i fire måneder, før DR afslørede den. Samtidig bliver 2026- og 2027-vurderingerne kun fremskrevet, fordi styrelsen ikke kan nå at lave nye. Nu handler debatten om, hvorvidt systemet kan repareres – eller om boligskatten i stedet skal betales, når boligen bliver solgt.
Kort fortalt
- Omkring 100.000 ejerlejligheder har fået en forkert 2022-vurdering. I omkring 20.000 af dem rammer vurderingen mere end 20 procent ved siden af.
- Vurderingsstyrelsen fandt fejlen i maj, men sendte først et notat til ministeriet den 18. august, samme dag som DR spurgte. Flere partier kalder det en skandale, og Rigsrevisionen undersøger forsinkelserne.
- Ministeren vil give boligejere ret til en second opinion, men afviser at stoppe systemet. Regeringen vil lade en ekspertkommission se på at beskatte gevinsten ved boligsalg ved siden af en lavere løbende skat.
Hvad er Vurderingsstyrelsen?
Vurderingsstyrelsen vurderer Danmarks omkring 2,4 millioner ejendomme og har omkring 1.400 ansatte. Den er en del af Skatte- og Vækstministeriet. Vurderingerne er grundlaget for boligskatten: ejendomsværdiskatten til staten og grundskylden til kommunerne. Vurderingsstyrelsen
Det nuværende system bygger på et forlig fra 2017, og de nye vurderinger har været grundlaget for boligskatten siden 2024. Vurderingerne beregnes af en model ud fra bl.a. data fra Tinglysningen og BBR. Forliget fra 2017 Ritzau via Kristeligt Dagblad, 2023 TV 2, september 2026
Fejlen i 100.000 ejerlejligheder
Den 7. september kunne DR afsløre, at omkring 100.000 ejerlejligheder har fået en forkert endelig 2022-vurdering. Det er omkring hver tredje af de cirka 300.000 ejerlejligheder, der skal vurderes. I omkring 20.000 tilfælde rammer vurderingen mere end 20 procent ved siden af, hvilket er uden for styrelsens egen norm. DR, 7. september
Fejlen opstod, da styrelsen rettede en anden fejl i modellen, som havde givet nyere huse i dyre områder for høje vurderinger. Rettelsen skabte nye problemer for ejerlejlighederne. Styrelsen fandt problemet i begyndelsen af maj og stoppede udsendelsen, men da var de første 100.000 vurderinger allerede sendt ud. Vurderingsstyrelsens direktør, Anne-Sofie Jensen, siger: "For langt de fleste er der kun tale om ingen betydning eller kun en begrænset betydning for deres vurdering." DR, 7. september
Det er ikke den eneste sag. Vurderingsstyrelsen har over for DR oplyst, at mere end en halv million 2022-vurderinger stadig ikke er sendt ud. Det er dem, boligskatten for 2024 skal gøres op efter. DR, 2. september Styrelsen oplyser også, at omkring 20.000 boligejere har en fejl i deres ejendomsbeskatning. Ifølge DR er der bl.a. boligejere, der er blevet ved med at betale grundskyld af en bolig, de har solgt. Ministeren har sagt, at det er en it-fejl, som ventes rettet inden årets udgang, og at de berørte får pengene tilbage med renter. DR, 1. oktober
Hvem vidste hvad og hvornår?
Ifølge Vurderingsstyrelsens egen tidslinje kom de første tegn på problemet i februar, og i marts henvendte revisorer sig. Ifølge ministeriet blev problemet formentlig nævnt mundtligt på et møde mellem embedsmænd i slutningen af maj. Men styrelsen sendte først et skriftligt notat til ministeriet den 18. august – samme eftermiddag, som DR havde stillet de første spørgsmål. Ministeriet siger, at sagen blev forelagt skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M) i begyndelsen af september. DR, 16. september
Ministeriet vil ikke udlevere slides og dagsordener fra møderne om fejlen den 27. maj og 25. juni og henviser til ministerbetjeningsreglen i offentlighedsloven. Fra et dokument fra maj er kun én sætning udleveret. Oluf Jørgensen, der rådgiver om offentlighed ved Gravercentret, siger: "Det ser ud til, at væsentlige oplysninger om faktiske forhold, om fejl og om beslutninger om udsættelse er holdt skjult". Ministeren skriver: "Jeg er helt med på, at det er interessant at undersøge, hvem vidste hvad hvornår." DR, 7. oktober
Det er også svært at efterprøve de enkelte vurderinger. Vurderingsstyrelsen har over for Folketingets Ombudsmand oplyst, at den ikke gemmer den fulde beregning bag hver vurdering. DR, 17. december 2025 Rasmus Grønved Nielsen, professor i jura ved Københavns Universitet, siger: "Kontrollen er jo reelt illusorisk, når ingen kan forklare grundlaget for afgørelsen." DR, 20. september
Rigsrevisionen har sat en undersøgelse af forsinkelserne i gang, som ventes at tage omkring et år. "Da der er tale om en væsentlig udskydelse, ønsker vi at undersøge baggrunden," skriver Rigsrevisionen. I 2021 fik Skatteministeriet statsrevisorernes skarpeste kritik for ikke at have styr på systemets økonomi, tidsplan og risici. DR, 2. september
2026- og 2027-vurderingerne bliver kun fremskrevet
Det var planen, at boligejerne fra 2027 skulle beskattes af almindelige, endelige vurderinger. Men i januar bekræftede den daværende skatteminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), at "det ikke er muligt for Vurderingsstyrelsen at nå i mål med 2026-vurderingerne i indeværende år som planlagt". DR, 8. januar
I juni vedtog Folketinget derfor en lov om, at 2026- og 2027-vurderingerne laves ved at fremskrive 2022- og 2023-vurderingerne med prisudviklingen i området. Man kan ikke klage over selve fremskrivningen. Ejere af boliger kan i stedet bede om en almindelig 2026-vurdering med klageret, hvis den fremskrevne vurdering afviger mere end 20 procent fra, hvad boligen kan sælges for. Regeringen, Venstre, Liberal Alliance og Konservative står bag. Skatte- og Vækstministeriet, 14. juni Loven, LOV nr. 615 af 30. juni 2026
"Med det her lovforslag skaber vi mere ro om boligskatten her og nu," sagde Jakob Engel-Schmidt, da han præsenterede lovforslaget. Han begrundede det også med, at det frigør medarbejdere i Vurderingsstyrelsen og Skatteankestyrelsen til at få vurderingerne ud til tiden og nedbringe sagsbunkerne. DR/Ritzau, 14. juni TV 2, 14. juni
Kan man undvære vurderingerne?
I debatten bliver det foreslået helt at droppe den løbende boligskat og i stedet beskatte gevinsten, når en bolig bliver solgt. Så ville skatten bygge på den faktiske salgspris i stedet for en vurdering. Sådan gør man delvist i Sverige, hvor boligejere betaler omkring 22 procent i skat af gevinsten ved salg og en årlig ejendomsafgift med et loft. Videnskab.dk, 28. februar
Idéen er ikke kun på tegnebrættet. I regeringsgrundlaget fra juni skriver regeringen, at det nuværende ejendomsskattesystem ikke har bidraget til opbakning til beskatningen af boligmarkedet, "ligesom det ikke har haft den forventede afdæmpende effekt på prisudviklingen". Regeringen vil nedsætte en ekspertkommission, der skal se på "en ny, afgrænset avancebeskatning af realiserede boliggevinster ved siden af en lavere løbende beskatning". Allerede optjente værdistigninger skal ikke beskattes, og et nyt system kan tidligst træde i kraft efter et folketingsvalg. Vi har endnu ikke fundet et kommissorium for kommissionen. Regeringsgrundlaget, s. 21–22
Regeringens model betyder altså ikke, at den løbende boligskat forsvinder – kun at den bliver lavere. Så længe der er en løbende skat, også en lavere, skal boligerne stadig vurderes. Det gælder også grundskylden, som kommunerne opkræver. Jakob Engel-Schmidt afviser at stoppe systemet: "Man kan ikke stoppe et system, der ikke er noget alternativ til, men man kan gøre det bedre". TV 2, september 2026
Økonomerne er uenige. Jesper Rangvid, professor ved Copenhagen Business School, siger: "Jeg tror, et system baseret på salgsværdien af en bolig er mere fair og gennemskueligt". Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter, siger: "Det er unødvendigt. Jeg mener, at det nuværende boligskattesystem er godt sammensat". TV 2, juni Torben M. Andersen, professor ved Aarhus Universitet, advarer om, at en stor skatteregning ved salg kan få folk til at blive boende: "Så det kan holde folk i boligerne længere". Videnskab.dk, 28. februar
Hvad mener partierne?
Vi har sammenfattet partiernes udmeldinger fra offentlige kilder, kontrolleret den 12. oktober 2026. Vi har ikke selv interviewet partierne.
Regeringen (Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre) står bag fremskrivningen af 2026- og 2027-vurderingerne og bag planen om en ekspertkommission om beskatning af boliggevinster. Efter afsløringen af fejlen vil skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M) give boligejere ret til en "second opinion" fra en uafhængig part, fx en lokal ejendomsmægler. Hvordan det skal foregå, og hvem der skal betale, er ikke afklaret. Vurderingsstyrelsen har den 8. september åbnet en ny enhed, hvor boligejere med svære sager skal have svar inden for to uger. "Jeg er godt gammeldags træt af, at boligejerne endnu en gang skal høre om fejl i vurderingerne," skriver ministeren. DR, 7. september Ritzau via Kristeligt Dagblad, 8. september DR, 23. september
Moderaternes leder, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, skrev i februar, før valget: "Vi kan med fordel forskyde boligbeskatningen fra løbende beskatning til avancen ved et salg." Han lovede samtidig: "Vi kommer aldrig til at pille en tøddel ved eksisterende friværdier!" Altinget, 18. februar
Venstre står bag fremskrivningen, men har kaldt ministeren i samråd om fejlen. Skatteordfører Marie Brixtofte siger om forsinkelserne: "Det er ekstremt vigtigt, at vi får klarhed over, om det bliver den sidste udskydelse." DR, 2. september Om fejlen siger hun: "Hvis det viser sig, at ministeriet har kendt til de her oplysninger, så er der jo tale om en kæmpe skandale." DR, 23. september
Liberal Alliance står også bag fremskrivningen og har kaldt ministeren i samråd. Skatteordfører Mads Strange siger: "Det er en ekstremt alvorlig skandale." Han tvivler på ministeriets forklaring: "Det virker jo utroligt påfaldende, at notatet først bliver oversendt den ene dag, hvor pressen retter henvendelse om det." DR, 23. september DR, 16. september
Det Konservative Folkeparti står bag fremskrivningen og er blandt de partier, der har kaldt ministeren i samråd. I 2016 ville partiet afskaffe de løbende boligskatter og erstatte dem med en skat på gevinsten ved boligsalg. Vi har ikke fundet en nyere udmelding om, at det stadig er partiets politik. DR, 7. oktober DR, 19. august 2016
Danmarksdemokraterne ved skatteordfører Hans Kristian Skibby har kaldt ministeren i samråd i Skatteudvalget den 7. oktober. Han vil bl.a. vide, hvad fejlen betyder i kroner for de berørte ejere, om ministeren kender til andre problemer i systemet, og hvem der skal betale for en "second opinion". Altinget, samrådskalender
Dansk Folkeparti forlod aftalen om de nye ejendomsvurderinger i november 2023. "Det har ikke nyttet at sidde med ved bordet hidtil," sagde partiets boligordfører Nick Zimmermann dengang. Ritzau via Kristeligt Dagblad, 5. november 2023
Enhedslisten har foreslået en topskat på boliggevinster. Videnskab.dk, 28. februar
Vi har ikke fundet aktuelle udmeldinger om Vurderingsstyrelsen fra Alternativet og Borgernes Parti, som vi har kunnet kontrollere.
Hvad sker der nu?
Ministeren og aftalepartierne skal finde en model for den "second opinion", han har lovet. Vurderingsstyrelsen har ikke sagt, hvornår de berørte ejere af ejerlejligheder får en rettet vurdering. Folketingets Ombudsmand har bedt Skatteministeriet redegøre for fejlene i ejendomsbeskatningen inden for otte uger, og Rigsrevisionens undersøgelse af forsinkelserne ventes færdig om omkring et år. DR, 7. september DR, 1. oktober DR, 2. september
AISkrevet af redaktionen ud fra offentlige kilder, nogle gange med hjælp fra AI. Citater gengives ordret med link til kilden. Opdateres, når der kommer nye svar.
Kommentarer
Har du en mening?
Alle kan skrive om Vurderingsstyrelsen. Skriv hvad du ved eller mener, og sæt et link på, hvis du har en kilde.