Jord fra det kollapsede jorddepot ved Nordic Waste i Randers endte på et jordhotel ved Aalestrup. En gruppe borgere har i lang tid krævet nye prøver af jorden. Kommunen mener ikke, at flere prøver vil give svar.
I december 2023 begyndte forurenet jord at skride ved Nordic Wastes anlæg ved Ølst nær Randers. Selskabet gik konkurs, og Randers Kommune overtog oprydningen. Siden har den kostet 347,6 millioner kroner, som kommunen har lånt af staten. Men hvem der skal betale, er stadig ikke afgjort.