AI i skolen

Hf får mundtligt forsvar af den skriftlige opgave

I september 2026 blev Socialdemokratiet, SF, Moderaterne, Radikale Venstre, Venstre og Dansk Folkeparti enige om, at hf-elever skal til mundtlig eksamination efter deres større skriftlige opgave. Ordningen gælder fra januar 2027 og skal modvirke snyd med kunstig intelligens. Aftalen om hf

Aftalen følger undervisningsminister Magnus Heunickes (S) strakspakke fra 6. august. Den omfatter mundtligt forsvar af eksamensopgaver skrevet hjemme, programmer til overvågning af elevernes skærme ved skriftlige prøver og en opfordring til gymnasierne om at lade eleverne skrive flere opgaver på skolen.

I et debatindlæg den 17. september skriver ministeren, at to ud af tre gymnasieelever har brugt AI på en måde, de selv kalder snyd. Han understreger samtidig, at målet ikke er at fjerne teknologien:

"Strakspakken fjerner ikke AI fra vores skolesystem. Og det skal den heller ikke,"

Ministerens debatindlæg

Strategien skal også handle om mulighederne

Regeringen af S, SF, M og RV har i regeringsgrundlaget fra juni lovet en national AI-strategi for hele skole- og uddannelsessektoren. Den skal både udnytte teknologiens muligheder og værne mod snyd i undervisningen og til eksamen. Regeringen vil også styrke teknologiforståelsen i folkeskolen. Regeringsgrundlaget

Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) kaldte den 24. juli strategien en hovedprioritet. Til TV 2 Kosmopol pegede hun blandt andet på muligheden for undervisning tilpasset den enkelte elev. TV 2 Kosmopol

Allerede den 30. juni sagde Heunicke, at et forsøg med AI for 10.000 elever skulle gøres op i efteråret, men at regeringen var nødt til at handle hurtigere. Det foreliggende materiale indeholder ikke resultaterne af forsøget. Ritzau

Et perspektiv fra dagtilbud: Hvad bliver vigtigt at lære?

Debatten handler ikke kun om at sikre, at eksamener måler elevernes egne færdigheder. I et interview med CollectiveTimes den 9. oktober rejser Anders Andersen også spørgsmålet om, hvilke færdigheder børn får brug for i en fremtid med AI. Han oplyser, at han er formand i et dagtilbud.

Andersen vil prioritere kreativitet, leg, bevægelse og natur. Han fremhæver den sociale og pædagogiske læring i dagtilbud, men er i tvivl om behovet for at presse børn til at lære bogstaver tidligt. Hans begrundelse er, at stemmediktering efter hans vurdering kan mindske behovet for selv at skrive.

Question is iof we as humans will be writing in the future. Do we need the alphabet? I am not so sure

Han mener også, at tyskundervisning bliver unødvendig, og foreslår som alternativ blandt andet at observere myrer med hjælp fra AI til at forklare deres liv. Det er hans vurdering; interviewet dokumenterer ikke, at aktiviteterne kan erstatte sprog- eller skriveundervisning.

Andersen ønsker konkret mere tid til at male, bygge i skoven og lege. Tilstrækkeligt personale, pædagogernes uddannelse og ressourcer til ture er efter hans opfattelse forudsætninger. Han beskriver sit eget dagtilbud som godt og angiver ingen konkret personalemangel eller besluttet praksisændring.

Han vurderer, at AI får større betydning i skolen og på universitetet end i dagtilbud, men efterlyser også opmærksomhed på børns møde med AI uden for institutionen. Hvordan børn skal lære at kontrollere teknologiens svar og tekster, bliver ikke afklaret i interviewet.

Partierne: Egne færdigheder og kritisk brug af AI

De politiske synspunkter nedenfor stammer fra ministeriets pressemeddelelser, partiernes hjemmesider og medier, ikke fra egne interviews med politikerne.

Socialdemokratiet vil bekæmpe snyd uden at fjerne AI fra uddannelserne. Matilde Powers (S) siger om hf-aftalen:

"Vi slår ikke bak på AI. Vi slår bak på AI-snyd."

Venstre, der er i opposition, men med i aftalen, fremhæver elevens egne færdigheder. Anni Matthiesen (V) siger:

"En eksamen skal måle det, eleven selv kan – ikke det, en chatbot kan levere."

SF står bag aftalen. Astrid Carøe (SF) siger, at elever både skal lære at bruge AI kritisk og ansvarligt og lære uden AI.

Moderaterne ønsker flere afleveringer på skolen og flere prøver uden hjælpemidler. Rasmus Lund-Nielsen (M) siger:

"Løsningen er ikke at sænke kravene, det bliver eleverne ikke dygtigere af."

Dansk Folkeparti ønsker flere analoge prøver. Alex Ahrendtsen (DF) udtrykker tilfredshed med, at alle eksamener skal gennemgås med henblik på flere analoge prøveformer.

Radikale Venstre ser aftalen som et første skridt mod at tilpasse gymnasieuddannelserne til en verden med AI, siger Maria Georgi Sloth (RV).

Partiernes udtalelser om hf-aftalen

DF vil desuden forbyde mobiltelefoner i skoletiden, medmindre læreren bruger dem i undervisningen. DF's folkeskolepolitik

Skal teknologiforståelse være obligatorisk?

Før valget svarede SF, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Konservative på spørgsmål fra DM Digi. Alle fire ville styrke undervisningen i teknologiforståelse, men svarene var ikke ens.

SF's Lisbeth Bech-Nielsen skrev, at teknologiforståelse skal på skoleskemaet i både folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Liberal Alliances Alexander Ryle fremhævede, at alle børn og unge skal forstå teknologi, data og AI:

"Teknologiforståelse bliver en grundlæggende kompetence i det 21. århundrede på linje med læsning og matematik."

Konservatives Dina Raabjerg beskrev et obligatorisk fag i både folkeskolen og på ungdomsuddannelserne som en personlig mærkesag. Radikale Venstres Stinus Lindgren argumenterede for et obligatorisk fag i folkeskolen, så undervisningen ikke kun når de særligt interesserede elever. Partiernes svar til DM Digi

Liberal Alliance og Konservative er ikke med i hf-aftalen. Det er Enhedslisten heller ikke. Partiets Leila Stockmarr efterlyste i maj retningslinjer for god brug af AI i hverdagen og sagde til DR:

"Jeg tror ikke, at det løser problemet, hvis vi kun tager fat i eksamen."

Ifølge DR var EL, DF, M og SF dengang klar til at se på gymnasiets eksamener og undervisning efter forslag fra Danske Gymnasier. DR, 19. maj

Andre partiers aktuelle AI-politik er ikke afklaret

Danmarksdemokraterne, Alternativet og Borgernes Parti er ikke med i hf-aftalen.

Danmarksdemokraternes folkeskoleudspil fra marts 2026 handler om blandt andet inklusion, specialklasser og praktiske fag, men nævner ikke AI. Folkeskoleudspillet

I 2023 skrev partiets daværende undervisningsordfører Karina Adsbøl, at en tilbagevenden til blyant og papir sandsynligvis ikke var løsningen, fordi de, der ville snyde, alligevel ville finde en vej. Det er en ældre udtalelse og afklarer ikke partiets aktuelle politik. Gymnasieskolen

Der er ikke identificeret en udtalelse fra Alternativet om AI i skolen i det foreliggende materiale. Partiets skolepolitik lægger vægt på dannelse, trivsel og mindre klasser:

"Alternativet ønsker et uddannelsessystem, der favner hele mennesket – hoved, hænder og hjerte."

Alternativets skolepolitik

Den tidligere gennemgang fandt heller ikke oplysninger om skole, uddannelse eller AI på Borgernes Partis hjemmeside. Det er ikke i sig selv dokumentation for, at partiet ikke har en holdning.

Fra blyant og papir til nye prøveformer

I april 2023 foreslog DF skriftlige eksamener med blyant og papir, hvis internettet ikke kunne slukkes. Ingen af de øvrige ordførere, som Gymnasieskolen talte med, ville dengang forbyde teknologien. Debatten i 2023

I 2026 er seks partier enige om en konkret ændring af hf-eksamen. Men aftalen afgør ikke, hvor meget AI skal bruges i den daglige undervisning, om teknologiforståelse bliver obligatorisk, eller hvordan uddannelserne skal afveje teknologiske hjælpemidler mod selvstændige færdigheder.

Andersens interview føjer et perspektiv fra dagtilbud til den debat, men giver ikke et dokumenteret svar på, om AI ændrer behovet for at lære at læse, skrive eller lære fremmedsprog.

Læs den nye artikel · Hele interviewet